Mikkel Thykier: Dit ansigt kommer før mig

I 2010 læste jeg “Entre” udgivet på Anblik. Det er tre forord, der er samlet i en bog og selvom Mikkel Thykier skriver, at han skriver om intimiteten, intensiteten og generthed, så er det for mig nogle originale og intelligente tanker om værket og værkbegrebet, forfatterskabet i almindelighed og særdeleshed, den fortsættende skrift, den slags og andet, som jeg læser om.

Det gav mig smag på mere og da Gyldendal kort efter via Twitter forærede mig “Dit ansigt kommer før mig”, så var det allerede her defineret hvad mit næste træk, for at nærme mig ham, skulle være. Bogen er en roman, der består af en samtale mellem to mennesker, Frederik og Alma, og handler om Frederiks forhold til sin ekskæreste. Der er nogle stærke tekstpassager, f.eks. denne:

“Revolutionen viser sig i det forhold til tiden, hvor noget – eller nogen – kommer til at fungere som hullet i timeglasset,” sagde jeg, “det er i første omgang en modsætning til kærligheden, hvor den anden er et tyngdepunkt, der opsluger alt, selv tiden. Revolutionen viser sig i det forhold til tiden,” sagde jeg, “men også i talen. Bruddet tilbage ind i tiden fører til en deling. Hvor der før var ét, er der – i et nu – to (…)”

Mikkel Thykier gentager i ovenstående citat nærmest sin første sætning fra bogen igen (?):

“Hvis jeg skal forsøge at sige det så klart og kortfattet som muligt, så stille og roligt som muligt, så kan jeg huske, at jeg lå bag hende og gled ind i det tomrum, en anden havde efterladt.”

“Dit ansigt kommer før mig” indeholder en stor sensibilitet, men står også i sin nøgenhed lidt frysende hen. Eller er det mig, der er blevet lidt kold? Jeg anbefaler hermed ikke som et sted at starte, men et sted at fortsætte.

Mikkel Thykier: Dit ansigt kommer før mig. Gyldendal 2010. [G.dk]

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

4 meninger om “Mikkel Thykier: Dit ansigt kommer før mig”

  1. Mit indlæg er en omtale og jeg fælder en forsigtig værdidom/ en anbefaling:

    Jeg laver ét punktnedslag og stiller spørgsmål ved min egen læsning ved at drage parallel mellem to gode passager. Det er ikke en læsevejledning. Jeg har læst to af hans udgivelser, hvordan skulle jeg kunne det? Og set i lyset af indholdet af den ene udgivelse (Entre), ville jeg svært kunne lave en anmeldelse af en Thykier-udgivelse.

    Men et sted at starte kunne være Trappe Tusind nr. 5.

  2. Arrogant. Eller måske er det ikke det rigtige ord, måske “helgarderet” ville være et bedre udtryk? – altså for hvordan jeg (netop) har læst den. Lidt for sikker til, at noget* bliver farligt rørende eller reelt porøst, for dygtigt orkestreret tror jeg. Eller måske er det bare mig, der burde være startet et andet sted og kun have fortsat her (der), som anbefalet (og tak for det i øvrigt, for:)

    No doubt, den er vanvittigt godt skrevet, bogen – så læseoplevelsen er alligevel suveræn; sprogfløde af den bedste slags og alt det der – klart en forfatter jeg vil læse igen. Håber så bare på lidt mindre fed font næste gang, ord der ikke alle sammen råber op fra siderne på den måde :o)

    *revolution såvel som kærlighed

    P.S. hvis det lyder negativt (det øverste), så er det ikke ment sådan. Peter Høeg er også ekstremt velorkestreret/sikker i sit udtryk (synes jeg), men ham elsker jeg også at læse.

    P.P.S. måske er den bare for kort? Hæ, eller måske jeg bare skulle læse den igen, hvilket jeg så vil gøre.

    Tak, endnu engang, for anbefalingen :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s