Ida Marie Hede: Seancer

En af mine første interessante oplevelser med litteratur i år var til oplæsning ved “Litterær Gestaltning” (Göteborg) i kælderen på Literaturhaus. Ida Marie Hede læste op af ‘Seancer’ og jeg fandt straks interesse for de markante tekster. Hvor var Højholt? En ung kvinde stod og læste højt af tekster fyldt med humor og intertekstualitet, der fik teksten til at lave forsvindingsnumre og litteraturhistorien til at hoppe i ormehuller.

Da jeg kom hjem bestilte jeg straks ‘Seancer’ fra Anblik. Og da Anblik fornyligt lukkede købte jeg et ekstra eksemplar. Man ved jo aldrig hvem der kan få glæde af netop denne interessante debut.

Jeg synes teksterne indeholder det jeg er så glad for hos David Lynch, Douglas Coupland, Per Højholt og Birgit Munch. Hver især deres kvaliteter. Skønheden ved det øde og forladte hos Lynch og Coupland samtidig med det velfortalte – og Højholt (Auricula!) og Munchs komplekse tankerækker og magiske skrift.

Billeder som “endnu varm af udstødningen fra forsvundne firmabiler” og “Ved middagstid falder solen ind over køkkenbordet som loddeting” er vand på min mølle. Og bogen er spækket med fortættet prosa. Ida Marie Hede har et kæmpe ordforråd og beskriver ofte detaljeret og sensitivt.

Et citat fra teksten Omstillingsdamen.

Udenfor er prærielandet sat i ramme af køkkenvinduet. Vinduet sidder i væggen, som om det er et billede, som om det er et forstørret postkort. Dét postkort er engang blevet sendt til Brendas forfærdre og har hængt det samme sted i hundrede år. Frelseren på krucifikset hænger målløs på væggen, flugter med postkortet.
På den anden side af vinduet, forbi horisontlinjen: tildækkede spor fra kreperede totemdyr.
Opløste bålpladser og kranieskaller.
Hamret hårdt ned i jorden: dugfriske telefonpæle og grænseskilte.
Brenda ryster svende af ansigtet. Hun strækker sin arm efter husmoderkampen. Den bliver presset ud ad vinduesrammen, som ud gennem en revne i postkortet: Armen snor sig som en telefontråd, slynger sig rundt om tilfældige telefonpæle langt væk: Wyoming, Texas, Ohio.
Sludderet på bagsiden af postkortet klæber fast til armens hud. Ordene løber i tomgang ud af landskabet. Det summer halvkvædet fra hele USA.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

5 meninger om “Ida Marie Hede: Seancer”

  1. Nu bliver jeg simpelthen nødt til at sige noget. Jeg synes, det her er rigtigt fint, sådan på bunden, eller inde i kernen, eller. Men det viser også lidt problemet, der er med (noget af) litteraturen, den samtidige mener jeg – nemlig at den har tendens til at blive for søgt, det virker som om alting bare SKAL fortættes og komprimeres og re-invent’es i en sådan grad, at sproget ender med at blive noget (meget apropos i øvrigt) sludder. Allerførste linje teksten, du citerer her:
    “Udenfor er prærielandet sat i ramme af køkkenvinduet” – sludder.
    Det er indtrykket af landskabet set INDEFRA, hvorfor rammen som det mindste da må sidde i midten. Mellem øjnene, der ser, og det sete, altså (man kunne også sige: Sad rammen vitterligt omkring landskabet udenfor, havde beskueren kunnet se to (rammer)). Ryk betragteren udad 1 meters penge, og rammen forsvinder helt…

    Resten synes jeg også er fedt nok.

    1. Tak for din reaktion. Altid interessant og velkommen.

      Men jeg synes aldrig teksten lægger skjul på, at det er set INDEFRA, hvilket jeg synes understreges i den sidste linje, jeg netop fik med: “Sludderet på bagsiden af postkortet”. Teksten fortsætter, og med den sidste linje ville jeg blot vise, hvordan teksten udvikler sig uden at miste sin sammenhæng (vinduet som et forstørret postkort).
      Jeg kan ikke se, hvorfor rammen skal beskrives som værende “i midten”. Hvorfor kan den ikke være udkanten her, en slags adgang til landskabet uden for? For det er netop sådan som du skriver, at det skal forstås: rykker du betragteren uden for, så forsvinder dén ramme.

      Jeg kan ikke se hvorfor det pr automatik er søgt, når sproget er fortættet og synes det er lidt malplaceret sagt i forhold til ‘Seancer’. Men det er måske din kæphest generelt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s