Floden drikker af den åbne himmel [video]

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

5 thoughts on “Floden drikker af den åbne himmel [video]”

  1. Thumbsup!! Jeg håber der kommer flere videooplæsninger. (Så føler mine videoer sig heller ikke så ensomme. (: ) Jeg ved der er mange digtoplæsninger derude der er blevet filmet, men jeg synes der er noget særligt, noget mere intimt og pointeret, over en oplæsning der foregår til og for et webcam – og så er din stemme en af de få, jeg altid gerne vil høre et digt gennem. Også godt med en forklarende intro.

    1. Tak Cecilie. På YouTube føler jeg mig nærmest som på Digte.dk for første gang. Jeg kan godt se, når andre gør sig godt på video, mens det er helt anderledes ukendt at se mig selv. Jeg forsøger at acceptere resultatet – det er her jeg er nu – og må så arbejde med at det bliver endnu bedre. Det bliver helt sikkert ikke den sidste video, men jeg kommer til at prøve mig frem langsomt og usikkert.

      1. Jeg tror det er en af de store udfordringer (i livet generelt, men nok især indenfor det kreative), når vi først er blevet gode til én ting, så at acceptere at vi stadig må starte som begyndere på andre områder. Modet og tålmodigheden til dét er klart en forudsætning for f.eks. at starte med webcam-oplæsninger – som jeg selv har måttet sande. Personligt synes jeg der er en vis charme over den smule akavethed overfor det ansigtsløse kamera, jeg fornemmer i introen (men ikke så meget i oplæsningen af selve teksten) – og som jeg også kommenterede på, da du og Asbjørn havde webcam på jeres konstantskrift. Men jeg tilslutter mig Yvonnes oplevelse af fortrolighed og nærvær, som jeg også synes komplementerer / vil komplementere din(e) tekst(er) eminent.

  2. Du er meget nærværende og fokuseret. Det får mig – som modtager – til at føle mig betydningsfuld og inkluderet.

    Jeg har det blandet med dine tekster. Det havde jeg også på digte.dk. Nogle går fint igennem og efterlader mig konstruktivt forskubbet, andre gør ingenting. Denne tekst skubber umiddelbart ikke til andet end nydelsen af din indfølte fremførelse og oplevelsen af at være i dit fortrolige selskab. I en grad så jeg har lyst til at opleve det igen.

    Du fik blandt andet elegant flettet fodbold og et enkelt sakremente ind i teksten. Floden varierer i dybde, som floder jo gør. For nogle er begge dele spirituelt inventar. Jeg kan godt lide tekstens ubesværede flyden mellem det (personligt) tomme og meningsløse og det betydningsfulde. Det giver liv – uden at gøre teksten nødvendig (for andre) af den grund. Der er også flere godt billeder. Måske skal jeg bare høre den igen – men min generelle indsigelse til dine tekster er, at meddelelsen ofte står uskarp og fortabes i skyggerne af et sprog fyldt med gode intentioner. Men det kan sagtens være mig, der bare ikke har fattet en skid.

    1. Yvonne, tak for dine kommentarer og overvejelser. Det er særligt positivt hvordan du oplever videoen, da jeg føler mig mest på usikker grund her. Men tillægsord som “inkluderet” og “fortrolige selskab” er bestemt noget jeg vil forsøge at arbejde videre med. Hvis mine ellers til tider så distancerede tekster kan få lidt mere nærvær og nødvendighed gennem et levende menneske, så er grunden til at læse op retfærdiggjort.

      Egentlig er teksten ikke skrevet ud fra noget sakramentalt, religiøst eller spirituelt. Jeg ved ikke om du leder efter noget dybere i teksten end to kulturer, en indisk og en dansk, der møder hinanden? Du har nok ret i at meddelelsen står uskarp, men lige netop denne gang synes jeg ikke, at jeg bader teksten i skygger af sprog. Men jeg har nok for mange unødvendige detaljer med og det er fint at få dén kritik. Jeg ville måske også have påpeget selv samme overfor en anden forfatter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s