Hver mund sin
historie hvert
bord sit eget
sprog du
går inden
for går Indien tyndt
i din dagligstue det
er ikke her de gemmer
perler og silkestoffer
det er de
karrygule vægge i
BRØNSHØJ VANLØSE DEHLI
på grønsværen Krohn-Dehli
føder afleveringer
og donerer sin chance
til sin næste
milliard mennesker
der ikke spiller fodbold
men danser til TV
så bryster skvulper i skålene
SYDHAVN GOA BØNNER
røde brune og gavmilde
med tiden tiden der
samler hænder i et tårn
som fra et skakbræt
eller en venstre wing
af sted på en tørresnor
i transit med fransk
lingeri
hen over mellemøstens
usynlige byer
frem
og tilbage og et
træk ind i banen
fløjten
tavs violinerne
hånende fra himlen
HALLO! HALLO!
billedrammen lysestagen replica
billigt keramik og knogler porøse
en ring
om fingeren om
modstanderen
gulerødder fra
Samsø jeg pløjer mine
papirer og bryder mit hoved
som jeg bryder brød og spiser
dit kød og gulerødder fra gryden
og kartofler fra dit skridt
så meget for næringen
i mine egne nosser
to tosser fra
BELLAHØJ BISPEBJERG BANGALORE
der er serveret du
er lovet væk men
det er ikke for
sent det skal snart
regne det skal blive din
tur afleveringen falder
så snart floden holder op
med at drikke fra den åbne himmel
Floden drikker af den åbne himmel
Udgivet af
Re:citat 
Nu lægger jeg i stedet en kommentar til teksten, efter at have læst den igen anden gang og efter at have hørt din læsning af den. Min oplevelse er den samme om jeg hører dig eller om jeg læser den indvendigt. Jeg sidder tilbage med “hvad vil teksten sige?” og “hvad siger teksten til mig?”. Det er naturligt, at man som læser, som menneske generelt, forsøger at finde en slags mening eller sammenhæng, noget man genkender, et tema eller brud på tema der bliver ved at gentage sig.
Denne tekst, som mange af dine andre introducerer rigtig mange ‘retninger’. Nogle af dem oplever jeg som konsekvente valg: (1) fodbold-tema/sproget koplet til teksten og (2) de store skift i at benævne små og store kommuner/verdensdele.
Begge valg effektive i læsningen. Jeg er helt med ind til ‘violiner’ introduceres…og teksten ud – Den sidste del med violiner og floden og kartofler og gulerødder, ring og lysestage antyder i min læsning noget religiøst/halvspirituelt tema koplet til et jordnært ‘samsø – tema’. Noget med når det bliver ens tur til at fare til himmels…..Jeg synes sidste del: fra violiner og ud roder. Jeg tænker det kan være med vilje at den skal stritte i mange retninger, men jeg sidder stadig tilbage med : hvad skal violiner og floden hér nu?
Tanja, tak for at give dig tid til at kommentere din oplevelse. Det er interessant.
Det er korrekt at teksten har mange bolde i luften. Flowet krydser to kulturer (Indien/ Danmark) og hvad dertil hører. Og samtidig inddrager jeg konkurrence og spil (primært fodbold, men også en skakbrik). Det i sig selv er nok til en hel samling af digte og jeg har holdt mig til et enkelt.
Efter spilleren er trukket ind i banen er fokus på fløjten (fordi han nedlægges). Men den forbliver tavs og når jeg introducerer violiner, så er det for at spilleren skal tørre øjnene. Det er måske lidt indforstået, men det kan vel ikke være anderledes, når fodboldtemaet introduceres?
Digtet er ikke smukt og indeholder ikke den samme ordleg, som jeg ellers kan dyrke. Jeg har forsøgt mig med noget andet og jeg er selv ikke specielt tilfreds. Måske fordi, som du antyder, at teksten vil for lidt?