Søvnsluppet

Du slipper en børnehave løs
hen over mit bryst
de løber i hver deres retning
dine fingre i skoven
og kinden mod jorden.

Det er i vejrtrækningen
jeg kan måle afstanden
mellem hvert skridt børnene
forsvinder længere væk
i Guds lille søvnlandskab.

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

11 meninger om “Søvnsluppet”

  1. Jeg har det lidt med titlen som jeg har det med de fleste David Lynch-film: Jeg fatter den ikke, men jeg er vild med den. Digtet ved jeg til gengæld ikke helt med. Det virker som om det er absurd for absurditetens skyld. Jeg kan i hvert fald ikke rigtig finde nogen sammenhænge der får det til at stråle for mig.

    1. Tak for din nyttige kommentar.

      Teksten har aldrig været tænkt som absurd, allerhøjst drømmende. Er forbindelsen mellem “fingrene i skoven” og “børnehaven hen over brystet” virkelig så tynd?
      Selv hvis jeg udvidede med “Det er i din vejrtrækning”, så er det kun en lille detalje for at få de to verdner til at smelte sammen.
      Det er ærgerligt, men det er noget jeg bliver nødt til at prøve igen og igen.

      1. Jeg er selvfølgelig helt åben overfor at det bare er mig der er fatsvag – det er sket før. 🙂 Selv når du nævner fingrene i skoven og børnehaven hen over brystet, forstår jeg ikke forbindelsen. Er der en eller anden almen sprogbrug omkring fingre og børn, jeg evt. ikke kender?

        1. Der er ingen almen sprogbrug omkring fingre og børn. Din kommentar tydeliggører tekstuniversets problem. Jeg har allerede afsløret rigeligt i den forrige kommentar.

  2. Ok, måske jeg så til gengæld overfortolker helt vildt… men jeg læser helt klart digtet som et billede på en drøm (om børn, familie, far og mor), der anslås (børnehaven der slippes løs hen over brystet), men ikke følges – den slippes igen, som hun falder i søvn (der bliver længere mellem børnenes skridt).
    Modstridende “interesser” også, lidt… kinden mod jorden, mens fingrene er i skoven – hver sin retning; alvor><lyst – måske ubeslutsomhed, måske en kvinde, der leger med idéen men ikke er helt parat endnu…
    Som sagt, jeg overfortolker givetvis – men selve udtrykket 'du slipper en børnehave løs hen over mit bryst' genererer et meget klart billede i knolden på mig med det samme.

  3. Okay fair nok, Erik, hvis du føler, at dine ord om dette digt er opbrugte. Men med min af og til firkantede tankegang, opfatter jeg bare dette, at en børnehave bliver sluppet løs henover et bryst som den ultimative nysgerrighed på livet, den smukkeste og mest ærlige leg, hvis man kan sige det sådan, en ufiltreret uudforsket udforsken af livet, som altså har forplantet sig som en følelse af netop dét i din krop. For mig er det et klart billede OGSÅ selvom det muligvis er misfortolket fra min side;-)….

  4. Min oplevelse af dette digt har fra start af været tolket som intime kærtegn mellem mand og kvinde lige inden søvnen overtager kroppen.
    Og ‘børnehaven hen over brystet’ har jeg tolket fra alt muligt mellem kildrende/glæde/kolbøtter/leg…
    ‘fingrene i skoven’ har jeg forstået nærliggende som brystbehåring eller kønsbehåring. Anden strofe giver mig tydelige billeder på at være på vej ind i søvnen i: ‘børnene forsvinder længere væk ind i guds lille søvnlandskab’ og også i ‘det er i vejrtrækningen jeg kan måle afstanden mellem hvert skridt.

    1. Det er ikke meningen, at mine digte skal agerer quiz materiale. Og de andre fortolkninger er gode oplevelser. Tanjas udlægning er dog præcis digtets univers som det oprindeligt var tænkt.

      Tak for de mange kommentarer. Jeg sætter pris på Jeres feedback!

  5. Ok, så forstår jeg bedre, hvorfor man ikke fik tilsendt en præmie 😉
    – men bortset fra det, så læser man vel altid et digt igennem de briller, man nu engang har på?

    Jeg er f.eks. selv mor, forælder – hvilket efter al sandsynlighed i væsentlig grad præger min identitet(sfølelse) – og ordet “børnehave” for mig trækker muligvis derfor meget mere konkrete billeder af børn (også eventulle fremtidige) frem i min hjerne, end det gør hos mennesker, der endnu ikke er blevet forældre…? Tænker jeg i hvert fald. Og selv om “skov” er oplagt som billede på køns- eller kropsbehåring, så lægger det sig også helt naturligt op ad børnehave (som i “skovbørnehave”) – og på dén måde virker dit digt ganske helt og afrundet, på flere niveauer – og det skulle man da mene måtte være rigtig fint?

    Det synes jeg i hvert fald, at det er. Fint.

    1. Jeg vil give dig helt ret.

      Og jeg synes også du argumenterede rigtig godt for hvorfor du læste som du gjorde. At kampen mellem alvor og lyst eksisterer gør bestemt ikke digtet dårligere, selv hvis jeg skal forblive i en kontekst hvor jeget er på vej ind i søvnen.

      Din opfølgende kommentar er jeg glad for. Tak.

  6. P.S. ikke at man nødvendigvis må være forælder for at have fokus på børn altså… (det var ikke sådan ment, bare sådan at mit fokus ligger der, meget umiddelbart, af forklarlige årsager) 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s