Stemmen multiplicerer sig selv
foran publikums hav af hænder,
der prikker hul på stilhedens æg.
Det er et spørgsmål om stedsans,
når alting er fuldstændig som før
med et tandsæt om mit håndled.
En drøm i vatter med virkelighed
og en vinkel så blind som hjertet
i munden det urolige kød.
Advertisements
Der er altid kød i munden, ser det ud til.
Bacon? 😉
Ah, tvetydigt.
Sikkert.
Det er måske en hjælp at læse andre tekster i den ufærdige “samling”
http://da.wordpress.com/tag/%C3%B8resundsrullerne/