Jeg vil sælge mit smil hundrede gange
fra den kongelige scene
med posen fuld af knogler
med halsen fuld af mel.
Men jeg vil ikke kaste min stemme
i havet af publikums hænder,
hvis lyden kun reflekteres
i anmeldelsernes tidevandsbølge.
Kig op i teaterets gane
og afvent afstandens kollaps,
i munden er tungen
det hengemte kød.
Re:citat 
Ville du kunne lade være? Hvordan ved vi, når en tekst, en oplæsning bliver genstand for en dvælen, en refleksion hos modtager? Vi har de synlige tegn at tolke på, men en tekst behøver vel ikke nødvendigvis at give et synligt eller øjeblikkeligt afkast? Vi kan håbe, at noget har ændret sig mærkbart – skabt ‘irritation’ og gjort en forskel – i modtager efter endt fordøjelse. Hvis det er det, vi vil. En del af det handler vel også om at ændre sig selv. Igennem tydeliggørelse. – Men det er måske alt for banalt. Jeg er en opkomling i denne sammenhæng, og kender ikke dine refleksioners historie.
Fra en anden vinkel, så kan jeg vældig godt lide:
med posen fuld af knogler
med halsen fuld af mel.
– Gentagelse fremmer forståelsen, eller i det mindste den æstetiske oplevelse. Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på en sammenkogt ret a la hønsefrikassé (lavet i fx Polen, hvor man ikke ser så nøje på finsorteringen), men det var vist ikke hensigten. Den var nok noget med pølser og vrøvl, og at man ikke kan blæse og have mel i munden på samme tid; at man ikke kan udsige noget forventet meningsfuldt og forvente, at det giver øjeblikkelig mening hos publikum (bortset fra hos kritikerne, som har deres pind at passe). Så man holder munden lukket og smiler til. Indtil. Indtil man sluges i scenens gab? Sidste strofe har den der lækkert skæbnesvangre kvalitet. Men med hvilken betydning? Hvis du holder din kæft, bliver du spist, opædt til usynlighed af din egen tavshed? “Kig op i teaterets gane/og afvent afstandens kollaps,” – scenens krav er enkle: Skin eller forsvind. Der er en kontrakt for den slags ting. Publikum vil underholdes, og du leverer varen. Som du lige har gjort. Hvor svagt eller stærkt dens stråler end formår at række ind i modtagers eftertanke. Der skete i hvert fald noget i min.
Det klinger da ret godt.