et klaver
i mine knogler
dens tangenter
de hvide
pandaer
fingrene
sokker
med sult
og jeg med
en strikkepind i munden
en sok
i mit klaver
dens knogler
de hvide
strikkepinde
tangenter
fingrene
med sult
og jeg med
en panda i munden
en strikkepind
i min panda
dens sokker
de hvide
tangenter
fingrene
knogler
med sult
og jeg med
et klaver i munden
en tangent
i min finger
dens klaver
de hvide
sokker
strikkepinde
pandaer
med sult
og jeg med
en knogle i munden
en panda
i mit klaver
dens knogler
de hvide
tangenter
fingrene
strikkepinde
med sult
og jeg med
en sok i munden
* * *
Download mp3: Erik Scherz Andersen: Panda (1 MB)
Re:citat 
Lige bortset fra, at jeg bliver ved med at lade mig irritere af ‘dens’ i tredje linje… så synes jeg, det er pissefedt, det her (især med lyd på; overraskende anderledes hurtigt læst op, end jeg hørte det for mig, da jeg læste selv).
Fedt. Jeg har helt lyst til, at alle der læser teksten lægger en lydfil ud med deres fortolkning af læsningen.
jeg lider denne panda for dens leg; de samme ord har en slags stoledans med hinanden.
…med sult,
… i mit…. ,
og jeg med en…,
hvor der helt gratis opstår meget sanselige, skæve billeder. Og fordi formen gentages er der også flere overraskelsesmomenter med en indbygget forventning til hvad kommer der til at stå i næste linje…næste vers. Særligt er strofe 2 og 3 utraditionelle stykker der bryder sproget og den anslåede logik.
Så er det sære også at ‘mesterstrofen’, den der er super logisk opbygget i sproget og billeder ligger og svæver mellem linjerne og VIL BARE ikke komme /VIL bare ikke UD 😉 . Altså mesterstrofen med pandaen med de hvide sokker, klaveret med de sorte og hvide tangenter og mine fingre med de hvide knogler, munden er sulten og strikkepinde til sokkerne. Munden, sulten og strikkepindene er dem der stikker mest ud i forhold til den indbyggede utraditionelle logik i digtet – det er også de samme ord der løfter forståelsen af de sanselige billeder, synes jeg.