Hjemløs

Kontorer fosser ud
af bank, løsner
koncern og
samfund,
det flyder,
der er hældt
op til sjælens
kvalmepunkt.
Fabrik kogt
ind til barak
tabt i
hul mellem
anstalt og
parlament.
Når det
regner, så
regner
det
diagonalt
gennem
tavsheden.

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

5 meninger om “Hjemløs”

  1. “kontorer fosser ud af bank”, fedt. Men jeg bliver lidt irriteret ved “der er hældt op til sjælens kvalmepunkt” – det virker værdinormerende, som om forfatteren bestemmer at man får kvalme af det foregående. Det vil jeg hellere selv bestemme om jeg gør.

    “Fabrik”, “barak”, “anstalt” og “parlament” nævnt så tæt sammen får dem til at flyde sammen i min bevidsthed, en masse af a-ord for bygninger med bestemte eller måske netop ubestemte ting og mennesker indeni. Det fungerer rigtig godt. Stativ stakit kasket.

    “Når det regner, så regner det diagonalt gennem tavsheden” er også lækkert, men måske lige lovlig liniebrudt, for jeg føler at jeg skal hakke mig igennem det – sæt evt. “regner det” sammen på én linie? Det ville også gøre at digtet nærmest sænkede farten mod slutningen, med to og så ét ord på hver linie. Nogle gange kan jeg godt bruge lidt hjælp til at standse igen efter et så lodret digt.

    Man skal vist i øvrigt sige ‘vers’ og ikke ‘linie’. Men det hedder jo ikke “vers-brud”.

    1. Teksten er ikke blandt mine bedste og jeg burde nok skrive den igen et par gange, før den rigtigt er der. F.eks. havde jeg ikke tænkt så nøje efter med hensyn til a-ordene. Men fedt at tilfældigheden er på min side.
      Jeg henviser til, at der findes et kvalmepunkt og at det “aktiveres” i forhold til foregående. Det er korrekt, at jeg i den forstand tilføjer en værdinorm, men i grunden var det blot et forsøg på at udtrykke at være fyldt til randen. Måske mindre vellykket.
      De sidste linjer kan jeg godt se kan virke abrupt. Egentlig læser jeg teksten hurtigst til sidste, fordi de første er brudte af kommaer i versene. Når der kun er et ord på linjen, går blikket hurtigere ned over linjerne. Men omvendt havde det måske været bedre, at publicere hele teksten på to linjer.
      Tak for din læsning.

      1. Jeg læser langsommere når der kun er et eller to ord på hver linie – først læser jeg rigtigt hurtigt, fordi jeg nærmest falder ned igennem digtet, men i den omgang fatter jeg intet – så tvinger jeg mig selv til at gå tilbage og forstå hvert ord og hver linie, før jeg går videre til den næste. Så det er åbenbart lidt subjektivt om digtet speeder op eller bliver langsommere mod slutningen. Jeg begynder at forstå hvorfor jeg havde svært ved at lære de regler for sonetter der postulerer at ‘hvis du gør sådan og sådan, gør du rytmen langsommere/hurtigere’.

        1. Jeg kan godt følge din beskrivelse af læsningen. Havde jeg været mere begejstret for teksten, så ville jeg måske have lagt en mp3 som svar til din kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s