Din tunge over læberne
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Dine negle over maveskindet
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Din vejrtrækning tung
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Dine hænder mod væggen
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Dine bryster
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Din kjole på gulvet
som et krydstogtskib i mine tårekanaler
Re:citat 
for h e l v e d e det sparker nu! og dét skal råbes 🙂
gentagelsen af ‘som et krydstogtskib i mine tårekanaler’ forstærker billederne / grundstemningen eksponientielt ned i gennem teksten; og det afbilder i min læsning, et sindsygt nærvær, skiftet mellem det konkrete billede og ‘som et krydstogtskib…’ pyha det ‘ vildt.
Jeg synes også, at der er en helt fantastisk spændvidde imellem tekstens ene meget tætte/nære (dampende, hede) del – og så den anden, hvor afstanden/fraværet anslås… hm, og så får det lige en ekstra dimension med det indbyggede modsætningsforhold, der ligger i den justnævnte spændvidde/plads (i digtet) – og så den manglende plads; den nærmest klaustrofobiske følelse, som billedet af et krydstogtskib på vej igennem tårekanaler også kan give… det er vildt, ja. Me agree, most definitely.