Tigerne hurtigere og hurtigere
omkring sig selv
frygten i mit spejl og mit lys
tigerne travle
som min angst
bliver større og større
bliver de hurtigere og hurtigere
indtil de smelter til smør
og jeg glemmer
hvor store tigrene egentlig var
* Ophav til metaforen er Asbjørn Auring Grimm, Osborne december 2009.
Re:citat 
Jeg tror jeg er for begejstret for Rilkes ‘Der Panther’ til at kunne se denne tekst igennem mindelserne om det. Alle digte om store kattedyr er hermed ødelagt for mig. Man kan måske kalde det et læserhandicap?
Jeg kendte ikke Rilkes digt før nu. Og dét er virkelig smukt!
Tak for din kommentar.
Jamen, SÅ skal du endelig se her:
Oplæst på min opfordring. Han har i øvrigt lavet sit eget sprog kaldet lisvoch (kan ikke lige finde ud af at lave de særlige tegn i det), som han også har læst digte op på under samme kanal/profil – tænker det måske vil interessere dig?
Hedder det i øvrigt ikke ‘tigrene’?
OK, jeg synes, at oplæsningen af Der Panther i min forståelse af teksten burde læses med mere tyngde og mindre “schwung”. Selvom han forsøger sig med en rolig oplæsning, kommer der meget melodi og fortolkning ind. Det bedste eksempel er, at det sidste vers “Nur manchmal…” har en trøstende (måske lidt klagende) tone, hvor jeg kunne ønske mig en stoisk mand uden puls. Jeg ville ikke kunne gøre det bedre, og jeg synes visuelt at han slipper godt fra det. Men det er lidt som med filmatiseringer af bøger, som man synes om. Nogen vil kunne lide fortolkningen, andre ikke.
Ifølge dansk retstavning kan det både hedde “tigerne” og “tigrene”. Jeg synes i tekstens sammenhæng, lyd og teksten som billede, at “tigerne” er det rigtige valg.
Tja, det er jo rigtigt nok, det er meget en smagssag.