Jeg tager min trøje af

jeg tager min trøje af
det er et spørgsmål om at mærke efter
dit blæk malet på mine arm
jeg tager mine bukser på
det er et spørgsmål om komme i gang
kæben river læberne fra hinanden
jeg tager mine strømper af
det er et spørgsmål om at lave fejl
dit blæk mellem mine tæer og under mine fødder
jeg tager min T-shirt på
det er et spørgsmål om at sige fra
slangen vrider sig i munden
jeg tager mine bukser af
det er et spørgsmål om at give slip
dit blæk i mine ben
jeg tager mine strømper på
det er et spørgsmål om at blive ved
hulrummet rungende og rumlende
jeg tager min trøje på
det er et spørgsmål om at lære et nyt sprog

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

6 meninger om “Jeg tager min trøje af”

  1. Der er noget ubehageligt i digtet … måske er det bare det, at det kryber ind og går for tæt på … Når det er sagt, så er det virkelig godt at blive rystet lidt, på den måde, som dette digt gør.
    (Kan især godt lide sætningen “dit blæk i mine ben”).

  2. Tak for din kommentar. Jeg har ikke et sekund overvejet, at digtet skulle være ubehageligt, så det er interessant at høre, at det går så tæt på.

    1. Hej Tanja. Tak for din kommentar. Den gør mig selv klogere. Jeg har haft en ide med digtet, men jeg kan se, at det har haft forskellige sideeffekter, som egentlig er meget godt tilfreds med.

  3. Ja, det har vist nogle stykker.
    For mig ligger det og kører i en vekselvirkning imellem sproget på papiret – og sproget/kommunikationen i et parforhold (dit blæk i mine ben, osv.).
    I begge tilfælde med dét at blive ved som et gennemgående tema, også via den nærmest messende gennemgang af tøjet, der tages af og på, med alle de forskellige ‘angrebsvinkler’ der beskrives (af og på med forskellige beklædningsgenstande)…
    Dejlig åben slutning, det giver at læse det sådan, synes jeg – ‘at lære et nyt sprog’ – når man læser ‘hulrummet rungende og rumlende’ både i betydningen ‘et rum tomt for ord’ (papiret tomt for bogstaver, i forhold til skrivningen) og i ‘et rum tomt for et/det andet menneske’…og samtidig hungrende (maven rumler sultent), efter nyt/bedre/udvikling…

    Virkelig skønt, synes jeg – det her.
    Suveræn rytme også.

    1. Tak for din kommentar.

      Egentlig er det ikke tænkt som referencer til et parforhold, men jeg kan godt se, at den dimension også rummes. Jeg synes din læsning i forhold til skrivningen er helt rigtig – også set i forhold til “at lære et nyt sprog” og så stadig være hungrende efter nyt / bedre/ udvikling (evt. “blive et andet menneske”) 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s